Er der noget så hyggeligt som at sidde de mørke vinteraftener og nørkle med garn og hæklenål? Og er der noget mere stemningsfuldt end at pynte op til jul? Hvorfor ikke slå to fluer med ét smæk og pynte op med hæklet julepynt, som du selv har lavet? Har du lyst til det?

Find opskrifter på hæklet julepynt og evt. også materialerne i udvalget nederst på siden, og bestil det hjem, så du kan komme i gang med nørkleriet.

Hæklet julepynt

At hækle er en ældgammel teknik inden for håndarbejde. Den kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet – i hvert fald i Europa. Men det menes, at teknikken er en videreudvikling af tamburering, som er en teknik inden for broderi, hvor trådløkker trækkes op gennem stof, som er spændt ud i en ramme. Denne teknik kom til Europa i 1700-tallet.

I en årrække har hækling været lidt ude af modebilledet, men nu er det hot som aldrig før at kreere alt fra hæklede bøllehatte, over hæklede kjoler til kvinder og hæklede slips til mænd, til hæklet julepynt.

Hæklet julepynt – et overkommeligt DIY-projekt

Det fede ved at hækle julepynt er, at det ikke tager særlig lang tid. Du er hurtigt i gang, og du er hurtigt færdig. Medmindre du har tænkt dig at hækle al pynten til det 2 meter høje juletræ. Men er det bare lidt pynt til troldegrenen, nisselandskabet eller døren, så er det et overkommeligt projekt.

Selvom du er en ørn til at hækle, betyder det ikke nødvendigvis, at du selv kan få idéerne eller selv kan lave opskrifterne.

Derfor har vi gjort det nemt for dig. Herunder finder du et stort udvalg af opskrifter og bøger til hæklet julepynt – både den pynt, der kan hænges på træet og den pynt, som du vil hænge andre steder rundt omkring i dit hjem. Og ellers kan du finde mere inspiration til DIY julepynt her.

Hækleopskrifter og materialer

Hækler eller strikker du ofte, har du garanteret en masse garnrester tilovers. De er perfekte til små projekter, som hæklet julepynt. Men selvom du ikke har garnrester at ligge i gemmerne, kan du alligevel nemt og billigt komme i gang med julepynten.

For nogle af de produkters vedkommende, som du finder i udvalget, kan du ud over at bestille opskriften nemt bestille alle de materialer, du skal bruge for at lave det pågældende produkt.

Julepynt som gave

Hæklet julepynt er også en rigtig god gaveidé, hvis du skal bruge en værtindegave i løbet af december måned eller måske til juleaften. Så kan den blive hængt på træet eller sat på bordet lige så snart gaven er åbnet.

Køb opskrifter til julepynt online

Find de opskrifter til den julepynt, du skal lave i december måned – eller måske før – i udvalget herunder. Husk også at tjekke priserne. Nogle af produkterne er måske på tilbud lige nu. Klik på Køb nu-knappen, så kommer du direkte til forhandlerens hjemmeside, hvor du kan købe opskrifterne – og måske også materialerne – og se handelsbetingelserne. Og husk, at du altid har mindst 14 dages returret, når du handler på nettet.